små døde dyr
Efter Ulf Nilssons børnebog
En dag finder Ester og hendes lillebror en død humlebi.
De beslutter sig for at begrave den og lave et begravelsesfirma med Verdens Bedste Begravelser – for dyr.
Til en rigtig begravelse skal man bruge: En spade, pinde til kors, smukke gravsten, hammer og søm, små og store æsker, pensel og maling, blomster, blomsterfrø og digte!
Og selvfølgelig nogle døde dyr. De finder bl.a.: En hane, ni mus, tre sild og en solsort, der hedder Lille Far.
Deres legende univers fører til både jordnære og humoristiske refleksioner over livet og døden.
En opdateret version af den tidligere populære forestilling SMÅ DØDE DYR. Forestillingen havde premiere tilbage i 2013 og spillede på turné helt frem til 2018.
SMÅ DØDE DYR er en forestilling med det evigtgyldige tema; døden. Et tema, der er lige vigtigt for børn og voksne, men som voksne kan have svært ved at tale om – især med børn.
Med forestillingen SMÅ DØDE DYR sættes temaet ind i et univers, der er rart at være i, og som både er sjovt og rørende på samme tid.
FOTOS
Foto: Karoline Lieberkind
ANMELDESER
Forestillingen blev i 2013 bl.a. modtaget med ordene:
”Teatret Fair Play rammer barnets nysgerrige tanker om livet og døden med en sjov og jordnær poesi i forestillingen ‘Små døde dyr’.
… få sekunder inde i forestillingen bliver man klar over, at man er ankommet til Ulf Nilssons forunderlige univers af dødspoesi – netop skabt for de små børn, for hvem livet og døden er lige fantastisk at udforske. Og man ser selv de mindste dyr på scenen blive så omhyggeligt begravet i æsker og kasser, at man næsten bliver lidt misundelig. Tænk hvis man en dag selv kunne blive lagt lige så betænksomt i en kiste …
… Scenen er sjov og fuld af leg med en græsplæne og en masse ting væltet op i en trillebør. Scenografen Tanja Bovin har et skønt blik for det magiske i det hverdagsagtige, så hun kan trylle hvilken som helst æske om til den smukkeste Snehvide-kiste.
… Netop det upatetiske fungerer så overbevisende i Robert Parrs afbalancerede instruktion.”
Anne Middelboe Christensen, Børneteateravisen.dk
HOLDET BAG FORESTILLINGEN
Dramatisering: Robert Parr og Michael Ramløse
Instruktion: Robert Parr
Medvirkende: Nina Marie Birk og Morten Klode
Musik: Robert Parr og Michael Ramløse
Scenografi: Tanja Bovin
Plakat: Asako Kido Parr
Inspirations- og læringsmateriale: Marlene Rohde Søndergaard
Foto: Karoline Lieberkind
Forlag: COLOMBINE TEATERFÖRLAG Stockholm
Produceret af Sjællands Teater i efteråret 2023
TEASER
LYD
- Alder: fra 4-8 år
- Turné: JAN-APR 2025
- Varighed: 35 minutter
-
Kontakt:
59595988
fairplay@sjteater.dk - Foto Anmeldelser Teaser
-
Turnéspecifikationer
Areal inkl. publikum: B: 6m. D: 8m. H: 3m.
Mørklægning: Gerne
Strøm: 230V
Opstilling: 1.5 timer
Nedtagning: 1 time
Hjælpere: 2 personer
Ingen trapper
Pris ex. moms: 10.000 kr. / 80 tilsk.
Pris efter refusion: 5.000 kr. 2 forestillinger samme dag, samme sted: 16.000 kr. (8.000 kr. efter refusion)
Forestillingen er refusionsberettiget og godkendt til Formidlingsordningen. -
Læringsmateriale
- Workshops