Holbæk Drama College | Sjællands Teater Fair Play

Holbæk Drama College

brug dit talent

Holbæk Drama College er for unge mennesker, der drømmer om at blive skuespillere og gerne vil afprøve sig selv i et professionelt teatermiljø.
På Holbæk Drama College får eleverne et fællesskab med ligesindede unge samt voksne kunstnere, der brænder for det, de laver.
Eleverne modtager hvert år undervisning af professionelle aktive scenekunstnere i en progressiv række af intense moduler med hver sit tema.

Hvert år producerer Sjællands Teater en forestilling med eleverne fra 2. årgang, der spiller på Teatret Fair Play,
Holbæk Teater og på skoler i Holbæk Kommune.
3. årgang gør scenetjeneste i Sjællands Teaters sommerforestilling, der spiller i Holbæk Museumsgård.

I løbet af de tre år bliver eleverne også introduceret til det brede teatermiljø, bl.a. gennem teaterfestivaler og studieture, og de får mulighed for at udfolde deres potentiale og udvikle sig personligt. 

Holbæk Drama College er et 3-årigt scenekunstnerisk grundkursus.
Det er et samarbejde mellem Sjællands Teater og Stenhus Gymnasium. Kurset tages sideløbende med STX.

Holbæk Drama College er en del af Talent Holbæk og støttes økonomisk af Holbæk Kommune.

logo,Holbæk Drama College

Kontakt: Holbæk Drama Colleges koordinator Malou Louise Lindblom dramacollege@stenhus-gym.dk Telefon 28 45 83 18.
Læs mere om undervisningen, optagelsesprøven og pris m.m. på dramacollege.dk og på facebook.com/dramacollege

Holbæk Drama College_fællesfoto,2023, september

DERFOR ER HOLBÆK DRAMA COLLEGE VIGTIG 
FOR SJÆLLANDS TEATER FAIR PLAY

Sjællands Teater FAIR PLAY er specialiseret i scenekunst for børn og unge. Dermed er det alfa og omega for vores kunstneriske udvikling, at vi har en løbende og konstant kontakt med netop børn og unge; at vi har en forståelse for de ting, som optager dem, det som plager dem, og det som de undrer sig over.

Når vi har dén indsigt, kan vi skabe de mest optimale kunstneriske rammer, der giver mening for de specifikke aldersgrupper, forestillingerne bliver lavet til. Det gør scenekunsten vedkommende og giver den aktualitet og relevans.

Samtidig ønsker Sjællands Teater FAIR PLAY at styrke udviklingen af talentgrundlaget i Holbæk og omegn.

På dette grundlag er samarbejdet med Holbæk Drama College utrolig vigtigt.

Hvert år producerer Sjællands Teater en forestilling med eleverne fra 2. årgang, der spiller på Teatret Fair Play, Holbæk Teater og på skoler i Holbæk Kommune.
3. årgang gør scenetjeneste i Sjællands Teaters sommerforestilling, der spiller i Holbæk Museumsgård.

ÅRETS FORESTILLING MED HOLBÆK DRAMA COLLEGE

holbæk drama college,romeo-og-julie forestilling, ÅRETS FORESTILLING

ROMEO & JULIE

24. Feb. 2024-Teatret Fair Play
03. Mar. 2024-Holbæk Teater

Oplev verdens største kærlighedshistorie, Romeo og Julie, i en ny bearbejdet version, fortolket af unge skuespillere fra Holbæk Drama College. 
Læs mere

Tidligere Forestillinger med Holbæk Drama College

fp_06_hdc-2023_skiftingen.jpg2023
SKIFTINGEN

fp_06_hdc-2022_woyzeck.jpg2022
WOYZECK

fp_06_hdc-2021_fluernes-herre.jpg2021
FLUERNES HERRE​

fp_06_hdc-2020_lillys-danmarkshistorie.jpg2020
LILLYS DANMARKSHISTORIE

fp_06_hdc-2019_vores-forestilling-om-sara-.jpg2019
VORES FORESTILLING OM SARA

fp_06_hdc-2018_tamaras-vandring-.jpg2018
TAMARAS VANDRING

fp_06_hdc-2017_chlodngarden-nr-33.jpg2017
CHLODNAGADEN NR. 33

fp_06_hdc-2016_den-jord-du-gik-paa-.jpg2016
DEN JORD DU GIK PÅ