[Forestillingen] [Praktiske oplysninger] [Anmeldelser] [Presse] [Fotos]

 

 

 

 



 

“Det er forår, måneløs nat i den lille by, stjerneløs og bibelsort. Brostensgaderne ligger stille hen og kærestefolkenes og kaninernes skov, Milk Wood, kryber usynligt ned mod det blåsorte, ravnsorte hav, hvor fiskerbådene gynger. Husene er blinde som muldvarpe (skønt muldvarpene ser godt i nat i de fløjlsbløde dalstrøg), eller blinde som kaptajn Cat midt inde i byens mørkeste stilhed ved vandposten og tårnuret. Butikkerne er i sørgedragt og forsamlingshuset i enkeslør. Og alle mennesker er vugget til ro i den skumrende by….”

Dylan Thomas’ UNDER MILKWOOD, som oprindeligt er et spil for stemmer (skrevet som radioteater) er en moderne klassiker.

Vi følger livets gang i den lille by Milkwood – ser det hele som fra en sky, følger byens liv rundt i gaderne og bag de nedrullede gardiner. På værtshuse og i soveværelser, forelskelse og frustrationer, lille-by-sladder og klaustrofobi, gemte og næsten glemte drømme og forhåbninger.

MILKWOOD er som et kalejdoskop, der hele tiden skifter form og farve – og hele tiden overrasker med sit spraglede person-galleri.

Se plakat fra forestillingen.


Medvirkende: Marita Dalsgaard, Betina Grove Ankerdal, Jesper Pedersen og Henrik Steen Larsen
Tekst: Dylan Thomas
Oversættelse: Jørgen Nash
Bearbejdelse: Robert Parr og Micahel Ramløse
Instruktion: Robert Parr
Scenografi: Maria Ciccia
Musik: Michael Ramløse
Lyd-design: Kristian Berg
Teknik og værksted: Jakob Ebbe